ICDP

ICDP (International Child Development Program)

ICDP er en positiv og anerkendende metode til at arbejde med mennesker. Metoden tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og arbejder på at skabe og opretholde nære relationer.

ICDP er udviklet er den norske psykologiprofessor, Karsten Hundiede. Udover de 8 samspilstemaer er der to fokusområder og fire hovedkomponeter.

Denne metode bruges på bostedet i vores fortælling.

De otte samspilstemaer:

1. Vis positive følelser – vis du er glad for den anden.

2. Juster dig i forhold til den anden og følg dets udspil/initiativ.

3. Tal til den anden om de ting det er optaget af og prøv at få en samtale i gang.

4. Giv ros og anerkendelse for det, som den anden kan.

5. Hjælp den anden til at fokusere dets opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.

6. Giv mening til den andens oplevelse af omverden ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme.

7. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med den anden.

8. Hjælp den anden med at kontrollere sig selv ved på en positiv måde og ved at sætte  grænser  – ved hjælp af vejledning, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

De to fokustemaer:

1. Emotionel ekspressiv kommunikation med barnet (at tilpasse sig barnets følelsesmæssige tilstand)
2. Mediering eller stilladseret læring – handler om formidling og berigelse (at tilpasse sig elevens hensigter og kognitive niveau)

De fire komponeter:

1. Opfattelse af barnet, herunder definition og redefinition
2. Tre grundlæggende dialogformer 
3. Syv principper for sensitivering og bevidstgørelse af omsorgsgiver
4. Principper for implementering

Et eksempel på ICDP udført i praksis på bostedet i vores fortælling er,  ”Giv mening til den andens oplevelse af omverden ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme”. Dette ser vi i episoden, hvor Dorthe forsøger at skabe kontakt til Anna på hendes værelse. Vi opfatter hendes handling som udtryk for forståelse og nærvær, og det er med til at give Anna en følelse af accept og værdsættelse. ICDP giver gode handlingsmuligheder i det pædagogiske arbejde, og i dette tilfælde konflikthåndtering.

Serviceloven

I serviceloven §81-82 står der, at støtten til voksne mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse skal ydes på baggrund af samtykke og med henblik på at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion, udviklingsmuligheder og livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. (Pædagoguddannelsen på tværs s. 64-65).

Vi finder serviceloven essentiel for pædagogens arbejde i vores fortælling. Dorthe forsøger at handle i overensstemmelse med de overnævnte retningslinjer. Det ser vi blandt andet i episoden hvor hun irettesætter Karsten, men samtidig giver han den nødvendige støtte, omsorg og anerkendelse. 

Et andet eksempel er Dothes håndtering af Anna, efter konflikten ved spisebordet.

Bostedet æblehaven

Vi befinder os på en moderniseret landejendom, året er 2000, forårssolen står højt  på en skyfri himmel. Gårdmiljøet er slående, duften af de nyudsprungne anemoner fornemmes tydeligt, når man  træder ud i den hyggelige gårdhave. Anna og Morten sidder på det røde bord-bænkesæt og spiller kort. Anna og Morten er meget gode venner,  de har været naboer på gården det sidste år, hvor de begge har boet her.

Anna er 19 år gammel, hun færdiggjorde sin 9. klasse sidste år på specialefterskolen, Vordingborg. Anna er opvokset i en normalfungerende familie i Jylland. Det stod dog hurtigt klart for familien, at Anna havde nogle særlige behov. På trods af forældrenes og pædagogernes mistanke om Annas mistrivsel i børnehaven, begyndte hun alligevel i en almindelig børnehaveklasse. Først i 2. klasse, da hendes sociale problemer blev så massive, at skolen ikke længere havde kompetencer til at håndtere hende, blev hun flyttet til en specialskole. Kort efter Anna var blevet flyttet til specialskolen, blev hun udredt med diagnosen Azberger syndrom.

På terrassen står Lise og Susan, som også bor på bostedet, de snakker om hvilke forberelser der skal laves inden aftensmaden kan serveres. De  får øje på Karsten, som igen plukker alle æblerne fra æbletræet. Dorthe, som er pædagog på stedet, går med raske skridt i Karstens retning. Da Karsten får øje på Dorthe, forsøger han at gemme æblerne væk under sin trøje. Da Dorthe når hen til Karsten irettesætter hun ham i en bestemt tone, og ligger efterfølgende armen omkring ham og følger ham ind i køkkenet, hvor æblerne kan komme i den flotte frugtskål.

De 6 unge, som bor på gården, bliver som sædvanligt kaldt sammen i køkkenet, for nu skal der forberedes aftensmad. Lise og Susan står ved køkkenbordet og sætter sig ind i opskriften, som de hurtigt blive enige om at komme igang med. Der er som regel altid en munter stemning i køkkenet, og i dag er ikke en undtagelse. Der bliver snakket, grinet mens duften af den nylavede mad spreder sig i hele køkkenet. Dorthe har i mellemtiden hjulpet til hvor hun kunne, og alle har nu bænket sig omkring det store spisebord.

Under måltidet ændre stemningen sig dog hurtigt fra det muntre til en anspændt stemning. Karsten bliver utålmodig og begynder at banke glasset ned i bordet – han vil have saftevand! Uroen breder sig ved bordet, Dorthe må hæve stemmen for at få alles opmærksomhed, men lige lidt hjælper det, og Karsten banker nu endnu hårdere med glasset. Stemningen er nu meget hektisk. Dorthe når ikke at opfatte, at Anna ikke længere kan håndtere  situationen. Hun forlader lokalet, Dorthe kigger efter hende og kan se i vinduet, at hun er gået op på sit værelse. Pædagogerne på bostedet er bevidste om, at Anna har brug for at trække sig tilbage, når det hele bliver for meget for hende.

Dorthe får ro på  gemytterne og går op og banker på Annas dør. Anna vil som forventet ikke åbne op, Dorthe gør et tålmodigt forsøg på at få Anna til at tale med hende, men forgæves. Dagen efter lykkedes det endelig at få en aftale med Anna om, at hun får lov at spise på sit eget værelse. De første par dage  går Dorthe selv op med maden til Anna, og får dermed mulighed for at snakke mere med hende. De følgende dage  lader hun Morten gå op med maden til hende, med håb om at dette kan motivere hende til at deltage i fællesskabet igen.

Denne rutine står på i en uges  tid og det ser ikke ud til at forandre sig, derfor bliver afgjort på et personalemøde, at Anna nu selv skal komme ned og hente sin mad.

Torsdag aften, da der er gjort klar til aftensmad og alle har sat sig ned, kommer Anna som sædvandligt ned for at hente sin mad. Dorthe beder Anna vente et øjeblik da der er fælles beskeder der skal gives, og det ender med at Anna selv vælger at sætte sig på sin tomme plads ved spisebordet.

Anna føler sig igen klar til at deltage i fællesaktiviteterne på gården.

Diagnoser

Azbergers syndrom: (ofte forkortet AZ) er en diagnose inden for autismespektret. Syndromet viser sig primært i form af manglende evner og forståelser for det dagligdags sociale samspil mellem mennesker. Dertil kan forekomme en række andre karakteristiske træk som motoriske problemer, meget snævre interesser og speciel sprogbrug. De forskellige træk kan dog vise sig med mere eller mindre intensitet, hvor nogle børn med Azbergers syndrom faktisk kan opføre sig næsten som børn uden Azbergers.

ADHD: er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet. For at få diagnosen ADHD skal man have en række forskellige adfærdsmæssige problemer. De fleste børn får diagnosen indenfor de første 7 år af deres liv. Symptomerne er ofte problemer med at fastholde opmærksomhed, bevare roen og indgå i sociale sammenhænge. ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig.

OCD (Obsessive Compulsive Disorder), på dansk kaldet obsessiv-kompulsiv tilstand (tidligere betegnet som "tvangsneurose") er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Hvis man modarbejder handlingerne eller tankerne bliver man angst eller føler ubehag.

Tourettes syndrom eller Gilles de la Tourette's syndrom er en organisk neurobiologisk lidelse, der er karakteriseret ved flere forskelligartede motoriske tics (ufrivillige muskelbevægelser), og et eller flere vokale tics (utilsigtede lyde eller ord) eller sensoriske tics (ufrivillige indre sansemæssige oplevelser).

Interview

1. Hvad er betingelserne for at kunne bo her på stedet? Økonomi – ”særlige behov”

De fleste kommer fra specialefterskoler eller lignende, mange med diagnoserne ADHD, azberger syndrom, tourette, OCD. Brugerne er i aldersgruppen 18-24 år. Der er ikke nogen fastlagte regler for hvor meget ”hjælp” en bruger har brug for, for at kunne få en plads på bostedet. Brugerne er oftest unge med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. 

2. Hvilke problematikker kan opstå under jeres daglige aktiviteter?

Der er ikke ret mange konflikter her på bostedet. Det kan dog godt give vanskeligheder og uenigheder mellem brugere at deres diagnoser ”passer” dårligt sammen. Fx kan en person med azberger syndrom have problemer med større sociale sammenhænge og kan derfor have svært ved at omgåes stærkt udadvendte personer (i grupper). 

3. Personalet – hvordan arbejdes med disse problematikker (fortællinger, irettesættelse, erfarings-overførsel)

Alle i personalestaben bliver efteruddannet i ICDP, som er en positiv og anerkendende metode til at arbejde med mennesker. Vi benytter også fortælling som redskab i vores konflikthåndtering.